fbpx

I en verden, hvor indhold er konge, spiller kunstig intelligens (AI) en stadig vigtigere rolle i at skabe, optimere og distribuere indhold. Men hvordan kan AI præcis hjælpe med at forbedre din indholdsstrategi? Læs videre for at finde ud af det.


Hovedpointer

  • AI kan hjælpe med at generere og optimere indhold.
  • AI kan endnu ikke lave 100 % ordentligt indhold på Dansk. Men der er stadig tid at spare.
  • Det er vigtigt at forstå de etiske overvejelser i AI-drevet indholdsproduktion.
  • Hvordan kommer man i gang?  

Hvad er AI-drevet Indholdsstrategi?


Hvad Er Indholdsstrategi?

Indholdsstrategi er kort sagt en strategi for hvilket indhold du vil kreere og poste. Dette gælder ikke kun klassisk tekst. Billeder, videoer og indhold til sociale medier skal også inkluderes. Eftersom de fleste køb starter på nettet i dag, er det vigtigt at have en strategi, så dine kræfter bruges bedst muligt. Det kan også være en strategi, at man bevidst ikke er tilgængelige på visse sociale medier.


AIs rolle i Indholdsstrategi

AI kan automatisere mange aspekter af indholdsproduktion, fra søgeordsanalyse til indholdsoptimering. Det kan endda generere indhold baseret på data og brugeradfærd. AI-teknologier som Natural Language Processing (NLP) og Machine Learning (ML) er i stigende grad blevet integreret i indholdsstrategier for at forbedre effektiviteten og relevansen af det producerede indhold.


Vi er dog stadig ikke der, hvor AI alene kan producere indhold af høj kvalitet. Især i Danmark kræver det menneskelig involvering. Min egen mening er dog stadig, at indholdet simpelthen bliver bedre, hvis der er et menneske inde over. Og derudover er der også flere sproglige fejl, hvis man bruger ChatGPT eller Googles Bard til at skrive dansk end der er på engelsk.


Så mit råd er i stedet at man benytter AI til idegenerering, korte outlines for hvad en artikel f.eks. skal indholde, hvilke H2ere og H3ere mv. Og man så skriver selv, dette gør stadig at man kan spare over halvdelen af tiden man normalt ville bruge, men kvaliteten bliver højere.


Fordele ved AI i Indholdsstrategi

Tidsbesparelse

En af de mest oplagte fordele ved at bruge AI i indholdsstrategi er tidsbesparelse. AI kan automatisere en række repetitive og tidskrævende opgaver, såsom søgeordsanalyse og indholdsoptimering. Herved kan der gøres plads i kalenderen til andre dele af indholdet, personligt kan jeg skrive dobbelt så mange tekster på den samme tid. Som virksomhed må man så vurdere om det skal betyde mere indhold, eller at man vil spare penge.


Målrettet Indhold

AIs evne til at analysere store mængder data gør det muligt at skræddersy indhold til specifikke målgrupper eller endda individuelle brugere. Denne del er dog ikke så ligetil, som det er at spare tid på at producere indholdet. Men vi er godt på vej, og om 10 år vil man ikke kunne forstå, at alle besøgende på en hjemmeside mere eller mindre blev præsenteret for det samme indhold.


Forbedret ROI

ROI, eller return-on-investment, er en kritisk målestok for enhver indholdsstrategi. Når vi snakker ROI, AI og indhold, så er det første der springer i øjnene naturligvis, hvor meget mere effektive indholdet kan skabes. For det er ligetil og håndgribeligt, samt noget der med det samme, vil gøre en forskel for mange, der arbejder med indhold samt virksomhederne.


Med dette sagt, så ligger de næste gevinster lige under overfladen. Analyser og indsigter, der kan skabes på baggrund af den data, du indsamler på din hjemmeside, vil med AI give helt andre muligheder i fremtiden. Den ”intelligens”, der ligger bag vil i langt højere grad gøre det muligt for dig, at justere din indholdsstrategi, så hvert styk produceret indhold giver den ønskede tilbagebetaling.



Mand skriver i bog med futuristik udseende baggrund.

Udfordringer og Best Practices


Etiske Overvejelser

AI bringer en række etiske udfordringer, især når det kommer til indholdsproduktion. Spørgsmål om datasikkerhed, brugerens privatliv og informationsnøjagtighed er afgørende. Med lovgivningen om samtykke til indhold, er det allerede noget bl.a. EU er opmærksomme på, men efterhånden som mulighederne bliver flere, vil nogle firmaer også stå over for en etisk beslutning.


Kvalitet over Kvantitet

Selvom AI har kapaciteten til at generere store mængder indhold hurtigt, er det afgørende at fokusere på kvalitet. Overfladisk eller irrelevant indhold kan skade dit brand og miste brugernes tillid. Derfor er det nødvendigtm, at kombinere AIs effektivitet med menneskelig forståelse for kontekst og nuancer i indholdet. Så brug AI som en støtte, ikke som en ”komplet” løsning.


Kurser i AI

For dem, der ønsker at dykke dybere i AI, så er AI kurser en genvej til hurtigt at blive klogere. Der findes både danske og engelske online kurser, samt udbydere af fysiske AI kurser. Du kan både finde kurser specifikt målrettet indhold, samt bredere kurser. Hvis du udelukkende arbejder med at lave indhold, så vil vi anbefale et ”snævert” kursus, men hvis indhold kun er en del af dit arbejde, kunne det give mening at kigge på et bredere kursus, hvor du også lærer om AI i andre sammenhæng.


Konklusion

AI har potentialet til at revolutionere måden, du tænker på og arbejder med indholdsstrategi. Om det er mængden af indhold eller kroner øre der kan spares, som du ønsker at fokusere på, så vil AI lige meget hvad give dig et boost. Vi er dog stadig ikke der, hvor du bare kan give AI en instruktion, og du så kan lukke øjnene. Især når det gælder dansk indhold, så er vi alt andet lige bare ikke så stort et sprog, hvorfor vi ikke er ligeså langt fremme.


Neil Patel har også lavet en video om emnet.

AIHjemmeside ApS

Ryumgårdvej 91

2770 Kastrup

CVR: 43789023

Telefon: 50 210 230

E-mail: [email protected]