At designe og lave en hjemmeside plejede at være en kompleks og tidskrævende proces. Det krævede teknisk viden og kodningsfærdigheder. Men efter at AI-drevne “hjemmesidebyggere” er blevet tilgængelige, så er det at kunne lave en professionel hjemmeside, ikke ensbetydende med at man skal være ekspert i kode.
Disse AI-drevne “hjemmesidebygger”-platforme bruger teknologien fra kunstig inteligens til at forenkle processen, hvilket gør det langt nemmere for enkeltpersoner og virksomheder at etablere en online tilstedeværelse.
I denne korte introduktion vil vi gennemgå de forskellige trin, der typisk er del af processen når man benytter AI til at bygge sin hjemmeside. Helt fra forståelse af konceptet til opsætning af din hjemmeside.
Konceptet bag AI-drevne hjemmesidebyggere
Først handler det om at få en basis forståelse af konceptet AI-drevne hjemmesidebyggere, før du dykker ned ind i processen. Udbyderne servicen er helt konkret platforme, der bruger kunstig intelligens til at forenkle processen.
Ved at bruge AI er disse platforme i stand til at generere hjemmesider automatisk. Det eneste det kræver er input fra brugeren. Hermed elimineres behovet for en masse manuel kodning og klassisk designarbejde, og personer uden den store tekniske ekspertise får dermed mulighed for at skabe professionelt udseende og funktionelle hjemmesider.
Anvendelsen af AI-teknologi når en ny hjemmeside skal kreeres består af flere vigtige trin. Først analyseres brugerens krav og præferencer, såsom det ønskede layout, farver og indholdsstruktur. Efterfølgende skabes en hjemmesideskabelon, der forhåbentlig stemmer overens med disse specifikationer. AI-algoritmerne hjælper også med at vælge passende designelementer, såsom billeder, skrifttyper og grafik, for at forbedre webstedets overordnede æstetik.
AI = Hurtigt igang uden teknisk ekspertise
Fordelene ved at bruge AI-drevne webstedsbyggere er mange. For det første spares der tid og kræfter ved at automatisere processen for oprettelsen af hjemmesiden. I stedet for at investere timer eller dage i manuelt at skulle designe og kode en hjemmeside, kan brugerne nøjes med at indtaste ønsker og herefter lade magien ske.
Målet for stort set alle de udbydere vi har på siden er brugervenlighed og tilgængelighed, så niveauet af teknisk ekspertise bliver irrelevant.
Fokusset på brugervenligheden går generelt igen hos de mange udbydere, som vi har testet. Træk-og-slip-funktioner er efterhånden standard og gør det nemt at tilpasse hjemmesiden. Vi bifalder udviklingen af fokusset på brugerfladen og er glade for de muligheder som det giver enkeltpersoner og små virksomheder, når der skal laves en ny hjemmeside.
SEO med AI langt nemmere end uden
Optimering af hjemmesiden i søgemaskinernes øjne og et fokus på mobile enheder er helt afgørende for at sikre siden i det hele taget bliver synlig for et bredere publikum. Søgemaskineoptimering (SEO) er basically det at lave de rette tiltag, for at forbedre hjemmesidens placering på Google.Og da mange salg starter med et online besøg, er det ikke til at komme uden om.
De forskellige leverandører inkluderer ofte indbyggede SEO-værktøjer i deres pakker, så optimeringsprocessen for brugerne bliver lige til at gå til.
For at optimere hjemmesiden for søgemaskinerne kan brugerne bruge forskellige teknikker og greb.
Det handler for eksempel om at finde den rette balance med søgeordene/nøgleordene, så de hverken er nævnt for mange gange eller for få. For år tilbage var det en trend at smide et nøgleord ind overalt, men den tid er ovre. Hvis man drømmer om en stærk placering på Google, skal man virkelig have styr på detaljerne – fra overskrifter til titler og metatags. Det gode ved det hele er, at mange firmaer tilbyder hjælp til netop dette, og det kan virkelig lette arbejdsbyrden.
Mobile first – Optimering af hjemmesiden til mobiler
Et andet vigtigt aspekt når du skal optimere hjemmesiden er at sikre dens mobilvenlighed. Dette er efterhånden overflødigt at nævne da folk ved det, og alle udbydere tilbyder det. Men det er virkelig vigtigt, så hermed nævnt!
De udbydere vi har på hjemmeside eller selv benytter, tilbyder alle responsive designskabeloner, der automatisk justerer hjemmesidens layout og indhold efter om det er en iPhone, Samsung eller noget tredje du besøger siden på. Dette sikrer, at besøgende nemt kan navigere og interagere med hjemmesiden, uanset hvilken type enhed de bruger.
Test af funktioner og fejlfinding
Når hjemmesiden er optimeret og klar til at gå online, er det vigtigt at teste dens funktionaliteter og hastighed. Herunder at der tjekkes for eventuelle links der ikke længere virker, det skal dobbelttjekkes at alle formularer og elementer fungerer korrekt, og man skal undersøge, at hjemmesiden tilpasser sig de forskellige browsere og enheder korrekt.
Bygger du din hjemmeside med AI leveres næsten alle platforme med testværktøjer, som giver mulighed for at gennemgå og foretage de nødvendige justeringer, før de hjemmesiden er tilgængelig for offentligheden. Så AI gør det helt bestemt nemmere for brugeren, men det kræver stadig manuelt arbejde, at tjekke siden igennem. Det kan ikke siges tydeligt nok “HJEMMESIDEN SKAL KIGGES IGENNEM”, også af en tredje person, der ikke har siddet med hovedet begravet i siden.
Hosting og løbende opdatering af hjemmesiden
Efter de forskellige tests er næste trin at få hjemmesiden online/live. De fleste udbydere tilbyder typisk hostingtjenester, så brugerne nemt kan implementere deres websteder til internettet. Processen med at publicere hjemmesiden er normalt ret ligetil, hvor platformen guider brugerne gennem de nødvendige steps. Når først hjemmesiden er gået live, er den tilgængelig for besøgende fra hele verden.
AI-drevne “hjemmesidebyggere” tilbyder ofte systemer, der gør det nemt at opdatere og administrere inholdet på siden uden behov for teknisk ekspertise. Så hvis virksomheden holder lukket eller der er ændrede åbningstider, så er det nemt at ændre. Derudover kan overvågning af hjemmesiden og analyseværktøjer give værdifuld indsigt i besøgendes adfærd og dermed hjælpe med at identificere områder, der kan forbedres. Det kunne eksempelvis være Google Analytics, der igen er blevet lovligt i EU.
Opsumering
Disse AI hjemmesidebyggere kan altså forenkle processen markant, når man vil skabe en professionel hjemmeside. At forstå konceptet og både de ulemper og fordele, de tilbyder, er første skridt i at kunne udnytte disse platforme så effektivt som muligt.
Det er afgørende at undersøge og vælge den rigtige leverandør baseret på faktorer som funktioner, priser og brugervenlighed, på bagrund af behovet. Opsætningen af hjemmesiden kræver, at der skal oprettes en konto, vælges en skabelon og tilføjes indhold og multimedieelementer.
Optimering af hjemmesiden til søgemaskiner og mobile enheder sikrer synligheden og tilgængeligheden. Og endelig bidrager de forskellige værktøjer, analyser og regelmæssige opdateringer som platformene tilbyder, at det nemt at effektuere.
Med de markante fremskridt inden for AI-teknologi er oprettelsen af nye hjemmesider blevet langt mere tilgængelig og effektiv for både enkeltpersoner og virksomheder.