Sådan laver du din egen hjemmeside med AI

Et AI-værktøj kan lave et udkast til en hjemme­side ud fra et par linjer om din virksomhed. Udkastet bygger på det, du skriver, og på det, sprog­modellen vurderer som sandsynligt. Derfor er det dit arbejde at give værktøjet de rigtige oplysninger og at tjekke siden, før kunderne ser den.

Guiden følger forløbet for en mindre service­virksomhed med en håndfuld sider: en forside, en side for hver ydelse, en side om virksomheden og en kontaktside. Skal siden sælge varer, styre bookinger med regler for tider og medarbejdere eller give kunderne et login, stiller det andre krav til værktøjet, og det ligger uden for guiden.

Undervejs bruger vi et tænkt eksempel: et tømrerfirma i Nordsjælland, som gerne vil have flere henvendelser om nye tage. Firmaet findes ikke og er med for at gøre hvert trin konkret.

1. Hvad skal siden få de besøgende til at gøre?

Skriv svaret i én sætning, før du åbner værktøjet. For tømreren kunne den lyde: »En husejer i Nordsjælland med et gammelt tag skal kunne se, at vi skifter tage, og sende os et par billeder af taget og adressen.«

Sætningen styrer resten af arbejdet. Den fortæller, hvilken side der kommer først (tag­udskiftning), hvor knapperne skal føre hen (til en mail med billeder), og hvad du skal teste til sidst (at mailen kommer frem). Har du flere ydelser med hver sin type kunde, så skriv en sætning for hver. Hver sætning bliver til en underside.

2. Hvilket materiale skal du samle, før du går i gang?

Saml det i ét dokument:

• Ydelserne med dine egne ord, og hvad hver af dem omfatter.
• Området, du arbejder i.
• Priserne, eller hvad der afgør prisen. For tømreren kunne det være tagets areal, valget mellem tegl og stål, og om undertaget også skal skiftes.
• De spørgsmål, kunderne stiller i telefonen og på mail. De er gode emner til overskrifter.
• Virksomhedens navn, som det står i CVR, adresse, telefon­nummer, e-mailadresse og CVR-nummer.
• Logoet som fil.
• Dine egne billeder af arbejdet og af dem, der udfører det.
• Et par hjemme­sider, du kan lide, og hvad du kan lide ved dem.

Hos AI Hjemme­side starter vi med næsten den samme liste, når vi bygger for en kunde. Vi spørger om hoved­ydelsen, målgruppen og det, de besøgende skal gøre på siden. Vi beder også om en eventuel eksisterende hjemme­side, op til tre hjemme­sider, kunden kan lide, og de billeder og det logo, virksomheden har ret til at bruge.

Brug ekstra tid på billederne. Et foto af et tag, firmaet selv har lagt, viser kommende kunder, hvilket arbejde de kan forvente. Tag billederne i dagslys og i både liggende og stående format, for det samme billede bliver ofte beskåret forskelligt på computer og mobil. Spørg medarbejdere og kunder, før de kommer med på et billede.

Hvordan du skriver teksterne ud fra dine fakta og kundernes spørgsmål, gennemgår artiklen om hjemme­sidetekst ud fra din virksomheds viden.

3. Hvilket værktøj skal du vælge?

Der er to hovedveje. Den ene er en AI-hjemme­sidebygger, hvor AI laver udkastet, og hvor siden også ligger, når den er publiceret. Den anden er en generel sprog­model som ChatGPT, Claude eller Gemini, der kan skrive tekst og kode til dig. Så skal du som regel selv finde et sted at lægge siden og holde den opdateret, og den vej passer til dem, der er vant til at arbejde med kode.

AI-hjemmesidebygger

Sprogmodel

En bygger kan få dig hurtigere frem til noget, der ser godt ud, og siden kommer hurtigere online. Men der er grænser for, hvordan siden kan tage sig ud, og hos nogle byggere er du lidt prisgivet, hvis det, du vil, ikke passer ind i deres moduler. Med en sprog­model får du rigtig kode og kan bygge det hele, men det kan kræve mange flere rettelser og tydeligere beskrivelser at nå frem til noget færdigt.

Da jeg begyndte at afprøve AI-værktøjer på en rigtig hjemme­side, var det langt mere besværligt at lave en side med Claude og ChatGPT, fordi man selv skulle have en vis viden. I dag får man meget mere foræret, selv om siderne stadig hurtigt kan komme til at føles generiske.

Vælger du en af de mindre kendte byggere, kan designet føles mindre generisk. Byggerne arbejder typisk ud fra deres egne skabeloner, og jo flere der bruger den samme tjeneste, jo oftere møder dine kunder det samme udtryk andre steder. Til gengæld kan teksterne være dårligere hos en mindre bygger, hvis den bruger en svagere sprog­model.

Få svar på disse spørgsmål, før du vælger:

• Kan du rette en enkelt sætning eller et billede, uden at AI laver hele siden om?
• Skriver værktøjet dansk, du vil stå inde for? Giv det din sætning fra første trin, og læs resultatet højt.
• Kan du bruge dit eget domæne, og er domænet registreret i virksomhedens navn?
• Hvordan kommer henvendelser frem, og til hvilken indbakke?
• Slår værktøjet statistik eller annonce­sporing til af sig selv?

Jeg mener, at en side skal kunne måles, og det kan sagtens være med Google Analytics. Det skal bare sættes rigtigt op, og som regel er en enkel udgave nok. Bygger vi siden for dig, får du en månedlig rapport over besøgende, og vil du have Google Analytics, sætter vi det op med den samtykke­løsning, reglerne kræver.

Funktioner og priser ændrer sig, så dem holder vi uden for artiklen. Det, vi har fundet om de enkelte værktøjer, står i sammenligningen af AI-hjemme­sidebyggere og AI-assistenter, og ved hvert værktøj står, hvornår vi vurderede det.

4. Hvad koster siden samlet, og kan du flytte den igen?

Startprisen fortæller kun lidt om, hvad siden koster over tid. Regn prisen ud over to år, og tag alt med:

Læg også mærke til, om den lave pris kræver, at du betaler et eller flere år forud. Og regn på, hvad der sker, hvis det går godt: hos nogle byggere løber prisen op, når der skal mange flere sider til, eller når du laver mange rettelser.

Da jeg havde et mediebureau, mødte jeg kunder med ekstremt lange bindinger på deres hjemme­side, og det skal man passe på med. En lang binding kan en gang imellem give mening, når den i praksis er en af­betaling, men så skal du kende hele prisen. Derfor viser vi selv, hvad vores pakker koster over 12 og 24 måneder. Tallene er et regnestykke og ingen binding, for vores aftale løber en måned ad gangen.

Spørg derefter, hvad der sker, hvis du vil skifte værktøj om nogle år. Domænet kan du tage med, når det er registreret i virksomhedens navn, og tekster og billeder kan du som regel kopiere ud. Design og opbygning kan derimod være bundet til værktøjet.

Spørg også, om du kan få koden med bagefter, så den er din egen. Ligger den kun i det system, du har bygget i, er du stavnsbundet til den service, du har brugt, og vil du flytte, skal siden bygges igen et andet sted. Det kan være en rimelig pris for et simpelt værktøj, når du ved det på forhånd.

5. Hvordan læser du det første udkast som en ny kunde?

Se på designet og helheden, før du læser teksten. Design kan være svært at vurdere, også for AI.

Når vi bygger for kunder, laver vi derfor tre forskellige udkast. Det er langt nemmere at vælge en retning fra start end at vurdere, hvad der er godt, når man først er kommet længere ud i arbejdet. Bygger du selv, så lav et par forskellige udkast, før du begynder at rette i ét af dem.

Når retningen er valgt, så læs forsiden, som om du aldrig havde hørt om firmaet. Kan du se, hvad firmaet laver, hvor det arbejder, og hvordan du kontakter det, uden at scrolle? For tømreren betyder det, at ordet »tag« og området Nordsjælland står øverst, og at knappen fører til en mail.

Gå derefter teksten igennem med dit fakta­dokument ved siden af. Den gennemlæsning er det vigtigste, hvis siden skal være troværdig. Du er nødt til at lave den selv, for det er dig, der skal kunne stå på mål for budskaberne. Kig især efter antal år i branchen, certificeringer, garantier, priser, kunde­udtalelser og tal om tilfredse kunder. Står oplysningen ikke i dit dokument, så slet den, eller ret den til det, der er sandt. Ifølge Google gælder faktatjekket også sidetitler, meta­beskrivelser og alt-tekster.

Sætninger, som enhver konkurrent kunne have på sin side, skal gøres konkrete. »Vi leverer kvalitet til tiden« siger intet om firmaet. »Efter besigtigelsen får du en fast pris for hele taget, og vi rydder op hver dag« siger noget, hvis det passer.

Bed til sidst en, der ikke kender firmaet, om at finde de samme oplysninger på sin egen telefon. Hjælp ikke undervejs, og læg mærke til, hvor personen leder.

6. Virker siden på mobilen og med tastaturet?

Computer, 1440 px

Telefon, 390 px

7. Hvad skal der stå i billedbeskrivelserne?

• Et billede, der viser noget, får en kort beskrivelse af det, billedet fortæller, fx »Nyt tag med sorte teglsten på et parcelhus, halvt færdigt«. »Tag« eller »IMG_2041« siger intet til den, der får teksten læst op.
• Pynt som baggrunde og mønstre får en tom alt-tekst (alt=""), så skærmlæsere springer det over.
• Et billede, der er et link, som logoet øverst på siden, beskrives efter, hvor linket fører hen, fx firmanavnet og »forside«.
• Et billede med tekst i skal have de samme ord i alt-teksten. W3C anbefaler at undgå tekst i billeder, når det ikke er et logo, så skriv hellere overskriften som almindelig tekst.

Foreslår værktøjet alt-tekster af sig selv, så læs dem igennem som resten af teksten.

8. Hvordan skriver du sidetitler og links mellem siderne?

Linkteksten skal sige, hvad der er på den side, der linkes til. Ifølge Google hjælper det både de besøgende og søge­maskinen. »Se, hvad en tag­udskiftning omfatter« fortæller mere end »Læs mere«. Link fra forsiden til hver ydelse og fra hver ydelse til kontaktsiden.

9. Hvad skal du tjekke ved kontaktvejen, før du publicerer?

Målet fra første trin var en henvendelse, så test kontaktvejen, som en kunde ville bruge den:

1. Send en besked gennem formularen fra en anden mailadresse end virksomhedens. Kom den frem til den rigtige indbakke og ikke i spammappen?
2. Læs det automatiske svar, hvis værktøjet sender et. Det må kun love det, du kan holde, fx hvornår du svarer.
3. Tryk på mailadressen og telefon­nummeret på mobilen, og se, at de åbner mailprogrammet og opkaldet.
4. Aftal, hvem der læser og besvarer henvendelserne, når du selv er ude på opgaver.

Hvornår giver det mening at få hjælp?

Byg selv, hvis du har lyst til at prøve dig frem, interesserer dig for det tekniske og har et klart billede af, hvordan siden skal se ud. Er pengene små, og har du tiden, fordi der ikke er kundetimer nok at fakturere, kan det også give god mening. Har du ikke meget teknisk erfaring, så start med en af de simple løsninger, hvor du ikke selv skal sætte hosting, sporing, integrationer og formularer op. Ellers kan det hurtigt ende med at tage alt for lang tid.

Har du derimod fem ansatte, nye folk, der skal læres op, og masser at lave, så arbejdet med siden ender sent om aftenen, er det slet ikke den vej, jeg ville anbefale.

Vil du bygge selv, så start i sammenligningen af AI-hjemme­sidebyggere. Den har 20 værktøjer, hver med to scorer fra 1 til 5: Vores score, som er vores egen samlede vurdering, og Anmeldernes score, som vi regner ud fra anmeldelser og udbyderens egne sider. Ved hvert værktøj står også, hvor sikker Anmeldernes score er. Linkene til værktøjerne er almindelige links uden sporingskode. Tag spørgsmålene fra trin 3 med, når du sammenligner.

Mangler du tid eller tekster, kan du få os til at bygge siden. Det er vores egen ydelse. Når vi har fået dit materiale, får du tre design­retninger at vælge imellem inden for 2 hverdage, normalt inden for 24 timer. Du betaler først, når du har godkendt designet. Basis, pakken med 1 til 3 sider, koster 2.995 kr. i oprettelse og 199 kr. om måneden ekskl. moms. Få os til at bygge din hjemme­side.