Webdesign og AI: Sådan giver du siden sit eget udtryk

Med AI er det første udkast til en hjemme­side den lette del af web­designet. Det svære er at få udkastet til at ligne din virksomhed, så en ny kunde kan se, hvad virksomheden laver, og hvem der står bag. Efter min erfaring ender en side, der er bygget med AI uden ekstra arbejde, med de samme typer farver, den samme slags overskrift øverst og den samme stemning som mange andre.

Et AI-værktøj bygger på det, du giver det. Får det kun at vide, at du er tømrer i Vejle, laver det en side, der kunne passe til de fleste tømrere. Karakteren kommer fra det, kun du har: dine billeder, dine ydelser med de navne, kunderne bruger, dine priser og de valg, du træffer undervejs.

Eksemplerne i artiklen kommer to steder fra. Det ene er aihjemmeside.dk, som du læser på nu, så du selv kan se valgene. Det andet er en tømrervirksomhed i Vejle med fire ansatte, som mest skifter tage på parcelhuse. Tømreren er opfundet til artiklen og er ikke en af vores kunder.

Tilføjet 14. oktober 2026: aihjemmeside.dk har skiftet udtryk, siden artiklen blev skrevet, så eksemplerne fra sitet viser, hvordan det så ud dengang.

Hvad skal stå øverst på siden?

Lad det materiale, der viser arbejdet, bestemme åbningen. Det kan være et foto fra en rigtig opgave eller et billede af den person, kunderne taler med. Er prisen det første, kunderne spørger om, kan det også være prislisten.

Til forsiden af aihjemmeside.dk havde vi otte egne fotos at vælge imellem. Vi valgte fotoet, hvor jeg står ved en whiteboardtavle og tegner en arbejdsgang op med rød tusch. Det viser arbejdet, mens det bliver planlagt, og tuschens røde farve ligger tæt på det koralrøde i vores logo. Derfor begynder forsidens streg ved tuschens spids i fotoet, løber ud over siden og deler sig i de to veje: byg selv eller få os til at bygge. Både stregen og farven kommer fra vores eget foto og logo, så grebet hører til netop den side.

For tømreren findes de gode billeder oppe på tagene, fx et tag, der er halvt lagt om, eller en svend på stilladset. Et af de billeder kan stå øverst sammen med en overskrift, der siger, hvad firmaet laver, og i hvilket område. Et stockfoto af et værktøjsbælte kunne stå hos enhver tømrer. Har firmaet ingen egne billeder endnu, så tag dem, før siden bygges. En almindelig arbejdsdag og en nyere telefon er nok, når billederne viser arbejdet tydeligt.

Tømreren har fire ansatte, og siden må gerne vise, hvem de fire er. Udtrykket skal først og fremmest passe til dem, der faktisk køber. Handler du med store internationale firmaer, må siden gerne have lidt mere swing. Taler du til almindelige danskere, som tømreren gør, må den gerne være lidt mere jordnær.

Hvordan vælger du billedudsnit?

Beslut, hvad billedet skal vise, og beskær det, så det stadig kan ses på en telefon. Et udsnit, der skærer det vigtige væk, gør billedet til pynt.

Whiteboardfotoet står på højkant i formatet 2:3. På en computerskærm kan det stå i fuld højde ved siden af overskriften. Til telefonen har vi valgt udsnit, hvor både ansigtet og tegningen er med. Uden tegningen er det bare en person ved en væg, og så er grunden til at bruge billedet væk. Vi skrev også ned, hvilke udsnit vi ikke ville bruge: udsnit gennem ansigtet og udsnit med tekst oven på tegningen. Fotoet må heller ikke spejlvendes, for så vender håndskriften forkert. Laptopskærmen i forgrunden må ikke stå alene i et udsnit, fordi den kunne ligne en kundes hjemme­side.

Computer

Telefon

Hvornår er stockfotos og AI-billeder i orden?

Når kvaliteten er god, og når de ikke tager overhånd. Stockfotos og AI-genererede billeder er fine til at vise en arbejdsgang, en funktion eller en ydelse, du ikke har et billede af. Der er sket meget med AI-billeder, så de kan vise noget, der passer præcist til opgaven. Hoveddelen af billederne skal dog være rigtige billeder, og det vil jeg også have på vores egen side. Lidt stock, et AI-billede og nogle illustrationer ved siden af er helt fint.

I en lille virksomhed skal man kunne mærke personerne bag, fx mesteren eller lærlingen på arbejde ude hos en kunde. Jeg vil hellere have et godt billede af folk i arbejde, taget med en nyere iPhone eller Android-telefon, end et stockfoto, der ser opstillet ud.

Hvornår skal siden skifte form?

Siden skal skifte form, når læserens opgave skifter. Den, der vil forstå, hvad du laver, har brug for billeder og almindelige afsnit. Skal læseren sammenligne to pakker, er en tabel lettere at aflæse. Og når læseren er klar til at skrive, skal mailadressen eller telefon­nummeret stå i almindelig tekst, så det kan kopieres.

Kig efter sektioner med samme form, selv om de har forskellige opgaver. Tre kort med et ikon og to linjer tekst kan fungere til tre ydelser. Til et forløb i fem trin eller en pris med forbehold passer de dårligt.

På aihjemmeside.dk er den største forskel på pakkerne, hvor mange sider du får: 1–3 i Basis, op til 7 i Standard og op til 15 i Vækst. Derfor viser vi pakkerne som side­planer, hvor hver side er en lille blok i et sidetræ, så forskellen kan ses uden at læse en liste. Side­planerne er tegnet med sort streg, og koral bruges kun i sideblokkene, så farven ikke får to betydninger. Den eneste undtagelse er den lille ring fra vores logo.

Tømrerens side kan skifte form på samme måde: billeder af de færdige tage, en nummereret liste over forløbet fra besigtigelse til oprydning, en tabel over faste priser, hvis firmaet har dem, og til sidst en kort kontaktblok med telefon­nummer og de oplysninger, firmaet skal bruge for at give et tilbud.

Hvorfor skal den rigtige tekst ind, mens du designer?

Den rigtige tekst afgør, om designet holder. Et layout, der ser roligt ud med fyldtekst i ens længder, kan gå i stykker, når de rigtige ord kommer ind. Et ydelses­navn som »Energi­renovering af tag« kan fylde to linjer på en smal skærm, og en pris kan få et forbehold med, som skal stå lige ved beløbet. Danske sammensatte ord kan være lange og lader sig ikke altid dele pænt, så de skal prøves i den smalleste bredde, siden skal fungere i.

Da vi lavede design­retninger til aihjemmeside.dk, byggede vi dem med den rigtige tekst fra starten og tog skærm­billeder af dem i fire bredder, fra 1440 pixel ned til 320, før vi valgte. Det er i de smalle bredder, lange ord og lange overskrifter knækker.

Jeg valgte mellem tre retninger, og det blev en blanding: åbningen med tuschstregen fra den ene og side­planerne fra en anden, det hele på en lys grund. I sidste ende var det en mave­fornemmelse, og jeg synes faktisk, at alle tre kunne noget. Men når siden hedder AI Hjemme­side, nytter det ikke noget, at den ligner den mest generiske Claude-hjemme­side. Den skulle have noget, der skiller sig ud og viser, hvad jeg vil med den. Vi brugte ChatGPT til briefet og for­arbejdet og Claude til at bygge siden, og når Claude bygger, kræver det den rigtige tilgang, hvis siden ikke skal føles Claude-agtig. ChatGPT gennemgår også koden, før siden går online.

Bruger du AI til at skrive teksten, så giv værktøjet dine egne fakta først, også de spørgsmål, kunderne stiller. Ifølge Googles vejledning om generativt indhold skal alt AI-genereret indhold faktatjekkes og gennemgås manuelt, før det udgives. En sprog­model forudsiger en sandsynlig rækkefølge af ord ud fra det, den er trænet på, og kan derfor tage fejl. Hvordan du skriver hjemme­sidetekst ud fra din egen viden, gennemgår vi i artiklen om AI og indholds­strategi.

Hvordan gennemgår du et særligt greb på hele siden?

Et særligt greb er det element, siden huskes for, fx en streg eller en animation. På aihjemmeside.dk var det tuschstregen. Det var AI, der fandt på den. Ideen kom i ét af flere udkast, efter at opgaven var gået gennem vores eget setup med prompts og skills, altså faste instrukser til AI’en. Det kræver tit, at man giver AI-værktøjer som Claude Code og OpenAI’s Codex eksempler og nærmest tvinger dem til at tænke originalt.

Uanset hvor grebet kommer fra, skal du gå siden igennem fra top til bund og stille de samme spørgsmål hvert sted, det optræder:

• Betyder det det samme her som i åbningen?
• Kan teksten ved siden af eller oven på det stadig læses?
• Dækker det noget vigtigt, fx et ansigt eller en knap?
• Virker det på telefon, med touch og med tastatur?
• Kan siden forstås, hvis den besøgende har slået bevægelse fra i sine indstillinger?
• Kan pris og næste skridt læses uden at vente på en animation?

For tuschstregen på aihjemmeside.dk betød gennemgangen, at stregen ikke må krydse ansigtet eller tegningen i fotoet, og at den højst bruges tre steder på en side og kun der, hvor den forbinder to rigtige ting, fx fotoet og de to veje. Koral bruges aldrig til tekst på den lyse grund, fordi kontrasten er for lav. Stregen er pynt, så skærmlæsere springer den over, og alt, hvad den peger på, står også som tekst og links. Har den besøgende slået bevægelse fra, står stregen færdigtegnet fra starten.

Hos tømreren kunne grebet være en før-og-efter-visning af tagene, hvor man trækker en skyder hen over billedet. Så skal skyderen kunne bruges med både tastatur og touch, og begge billeder skal kunne ses uden at trække i noget.

Hvordan ser fremtiden ud for webdesign og AI?

Her skelner vi mellem det, Google skriver, og det, vi selv vurderer. Afsnittet er skrevet 2. oktober 2026, og vurderingen er udvidet 5. oktober 2026.

Det, Google skriver

Det, vi vurderer

For en mindre virksomhed er god, grundlæggende SEO også det, der virker i AI-søgningen. Sørg for, at AI-tjenesternes robotter kan komme ind på siden og hente indholdet, ellers kommer du ikke med i deres svar. Ud over det findes der små tips og tricks, men de skifter nærmest fra måned til måned.

Et første udkast bliver billigere at lave, og det, der spares, skal bruges på at vælge og kontrollere. I dag laver vi tre retninger til en kunde, og hver af dem koster regnekraft. Falder prisen en dag til en tyvendedel eller en hundrededel, kan vi lave 20 udkast, og så bliver det lettere at finde ét, der skiller sig ud. Designeren skal stadig guide AI’en ind på rette spor. Når vi arbejder med bestemte designere på andre opgaver end hjemme­sider, rammer de noget, jeg ikke selv kunne have ramt. Måske vil der altid være et menneske inde over designet.

Opsætning og hosting tager stadig tid, men måske smelter tingene sammen allerede inden for et år. Tilbage står beslutningerne: Hvor binder du dig? I ChatGPT kan du fx lave en side og få den hostet med funktionen Sites, som er i offentlig beta. Spørg så, hvor hurtig siden er, hvilken kode du ejer, hvordan du får dit domæne på, og hvor meget OpenAI prioriterer noget, der ikke er deres hovedprodukt.

Hvad de enkelte AI-værktøjer kan, ændrer sig hurtigere, end en artikel bliver opdateret. Vores vurderinger af dem, også af ChatGPT, står i sammenligningen af AI-værktøjer til hjemme­sider.

Skal du bygge selv eller få hjælp?

Forskellen er, hvem der laver tekst, billeder, design og opsætning, og hvad det koster over tid.

Byg selv, hvis du har materialet og tiden til at lære værktøjet og rette siden løbende. Start i sammenligningen af AI-værktøjer, og følg guiden til at lave din egen hjemme­side med AI fra forberedelse til publicering.

Få os til at bygge den, hvis materialet findes, men tiden til at forme det mangler. Du sender et link, et par linjer om virksomheden og de billeder, du må bruge. Når vi har fået dit materiale, får du tre design­retninger at vælge imellem inden for 2 hverdage, normalt inden for 24 timer. Du betaler først, når du har godkendt designet. Vi bruger AI i arbejdet, og en fra holdet ser alt igennem, før du får det. Du står alligevel selv på mål for teksterne, så læs dem også, før siden går online. Se forløbet og pakkerne.

Uanset vejen er første skridt det samme: saml dine billeder, og skriv dine ydelser ned med de ord, kunderne bruger.